Londonguide.

South Bank

Den store tur med udsigt til – og gennem – vigtige bygninger på Themsens sydside

Turen tager 3 – 4 timer – eller mere – afhængig af ophold undervejs. Der er rig mulighed for forfriskninger undervejs. Man får gode kig til vigtige bygninger, mens man går langs vandet. Kan nogen steder være ret travlt og turistet. (Se kort nederst).

  • Parlamentet – god udsigt til parlamentet og Big Ben
  • London Eye (det store moderne pariserhjul bygget i anledning af årtusindeskiftet)
  • South Bank Centre
  • The Royal Festival Hall
  • The Hayward
  • Queen Elisabeth Hall
  • National Theatre
  • Tate Modern
  • South Bank Book Market
  • Millenium Bridge
  • Sct Pauls.

Vauxhall og Albert Embankment

Start fra Undergrundsstationen Vauxhall. Gå langs Albert Embankment (Store grønne bygning på venstre side er hovedkvarteret for MI6). Efter ca 150 meter kan man gå med Themsen direkte på venstre side med udsigt til Parlamentet og administrationsbygninger. Passér under broen ved enden af Albert Embankment og fortsæt med udsigt over vandet direkte til parlamentet og Big Ben.

London Eye

Fortsæt under Westminster Bridge og London Eye er lige foran.
Efter evt. ophold fortsættes langs Themsen under jernbanebroen og man er ved de forskellige bygninger, der udgør “South Bank Centre”.

South Bank Centre og The Hayward Gallery

Oprindeligt bygget i 1951, som et symbol på rejsningen efter 2. verdenskrig; senere udvidet med bygninger med kontroversiel arkitektur ( beton brutalisme). Herunder The Hayward Gallery i 1969. Næstefter ligger National Theater som er opført i samme stilart. Før National Theater passeres under Waterloo Bridge, hvor bogmarkedet ligger. Fortsæt langs Themsen under broerne ved Blackfriers. Lidt længere fremme ligger Tate Modern.

Tate Modern

Hvis der ikke er tid til at se udstillingerne, bør man i det mindste kigge ind i foyeren, der strækker sig i hele bygningens længde, og fra stueetagen til bygningens top. Lige udenfor Tate Modern er Millenium Bridge, der er en fodgænger bro over Themsen. God udsigt til Sct. Pauls.
[SinglePic not found]
Fortsæt til Sct. Pauls, eller The Globe

Gå over broen – der er gode kig undervejs – og fortsæt op til Sct. Pauls. Eller fortsætlidt længere langs Themsen og se “The Globe”, som er en kopi af Shakespeares teater.


View South Bank, London in a larger map

There are no responses yet

Leave a Reply

RSS for Posts RSS for Comments