Af Mads Musholm.
1840 boede der en rig enke Judit, hun havde en datter Johanne, der var meget smuk. Judit giftede sig med den da 30-årige Jens Kristian, men snart korn han til at synes bedst om datteren, man sagde, Judit døde af sorg derover i 1848. Jens-Kristian og Johanne levede så sammen i 50 år, hun fik 2 sønner, den ældste Laust fik gården efter dem. Jens-Kristian var en hård og forvoven karl, han drev gården godt og havde gode køer, man sagde om ham som gammel mand, at det ikke var et helt ben på hans krop, så tit havde han været udsat for stød, man sagde også, at Judit gik igen i et af husene, så længe hun levede.
Laust blev gift 2 gange – med Jensine og Maren, men han var uheldig med gården, det gik stadig tilbage for ham. 1909 solgte han gården til Rasmus Skåning gift med Ane fra Nørgård. Laust levede sine sidste år i et lille hus stille og tilbageholden. Hans børn måtte søge lykken på andre egne. Der står i Mose bog, at børn der fødes uden for ægtestand tit dør unge, og hvis de bliver gamle, bliver de ikke agtet, jeg synes også det passer for Laust og hans bror, der blev gamle og var gode og rare mænd men var lidet agtet i deres alderdom.