Gennemse Tag

Is

Is

Grundopskrift. Kan varieres – klassikeren er vanilleis, som blot kræver at der tilsættes vanillesukker.

Ingredienser

Ca. 12 personer.

  • 8,5 dl piskefløde
  • 1 dl sukker
  • Vanilje fra een vaniljestang, eller 1 spsk. vaniljesukker (hvis vaniljesukker anvendes reduceres sukkeret en smule)
  • 8 pasteuriserede æggeblommer.

Evt:

  • En plade madchokolade
  • Cacao
  • 1 – 2 citroner
  • 1 appelsin.

Tilberedning

  1. Sukker, vaniljesukker(hvis det anvendes) og æg piskes grundigt (7 – 9 minutter med fuld hastighed på mixeren)
  2. Fløden piskes – stop før den er alt for stiv.
  3. De to ting blandes – piskes evt. en smule
  4. Det hele hældes i form og sættes i fryseren. Om muligt: sæt formen direkte på fryse fladen, så isen fryses nedefra og op.

Servering

Isen vendes ud af formen og serveres på et pasende fad. Hvis isen er gennemfrosset er det en god ide at tage isen ud mindst en halv time, før den serveres.

Det ser godt ud hvis der hældes lidt varm kompot over isen på fadet. Kompotten kan også serveres til.


Variationer

Tilføj en smag

f.eks.:

  • 1 spiseskefuld vaniljesukker, eller lidt vaniljekorn(dette giver den gode gammeldags standard vaniljeis)
  • Revet Chokolade/cacao. Tilsættes til sidst før isen sættes i fryseren. Mængden varieres efter smag
  • Revet citronskal. Benyt mindst een citron. En smule af saften kan tilsættes
  • Revet appelsinskal.
  • Server isen med revet chokolade drysset over.

Semifredo med Daim, marengs og jordbær

Halvfrossen is. Skal tilberedes 2 – 4 timer før servering. Denne dessert er KUN rigtig lækker hvis den ER halvfrossen på den måde, at der er frosne og halvfrosne dele hele vejen igennem. Man kan altså ikke lave den dagen før og tø den halvt op før servering. Man kan godt; men så mister man hovedattraktionen ved denne dessert – og frugterne vil være stenhårde.

Ingredienser

5 personer

  • 5 dl piskefløde
  • 0,5 dl sukker
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • Pasteuriserede æggehvider fra 4 æg
  • Vanilje. Fra een vaniljestang
  • 4 – 500 g frosne jordbær
  • 100 g marengs – f.eks. “Hedekys-classic”
  • 112 g Daim (stænger eller stykker).

Tilberedning

  1. Æggehviderne piskes så de er stive. (Skal blive siddende i skålen, selvom man vender skålen på hovedet)
  2. Sukker, vanilje og æg piskes grundigt (8 – 11 minutter med fuld hastighed på mixeren). Skal blive hvidligt og tyktflydende
  3. Fløden piskes – stop før den er alt for stiv
  4. Daim-chokoladen brækkes i småstykker – evt- hakkes med en kniv
  5. De piskede æggehvider, de piskede æggeblommer og flødeskummet blandes – piskes evt. en smule
  6. De frosne jordbær tages fra fryseren og tilsættes direkte i blandingen. Der røres rundt med ske
  7. Hedekys og Daim tilsættes
  8. Det hele blandes jævnt med ske
  9. Det hele hældes i en skål – vælg en skål, der kan sættes direkte på bordet
  10. Skålen sættes i fryseren 1 – max: 3 timer. Hvis middagen trækker ud: tag isen ud af fryseren og sæt den i køleskabet.

Servering

Semifredoen tages ud af fryseren en halv time før servering.

Skålen sættes direkte på bordet med stor ske. Isen er tyktflydende og bærrene er ikke stenhårde.