Gennemse Tag

Kageopskrift

Kompot / jordbær- eller blomme-

Med ingefær og vanille. Kan anvendes som tilbehør til is, muffins m.m.

Ingredienser

  • 1 kg victoriablommer eller jordbær
  • 1 stang vanilje
  • Syltede ingefær (fås i 260 g glas i Kvickly Ekstra og andre steder) Knap halvdelen af lagen og 1 – 2 af ingefærene anvendes.

Tilberedning

  1. Blommerne rengøres og snittes i halve. (Hvis jodrbær anvendes: snit dem på tværs i bunden, så saften trænger ud i fadet)
  2. Stenene fjernes
  3. Blommerne lægges med den snittede flade mod bunden i et ildfast fad
  4. Lagen fra de syltede ingefær hældes over
  5. To syltede ingefær snittes
  6. De drysses over
  7. Vaniljestangen splittes på langs og vaniljefrøene drysses over
  8. Vaniljestængerne lægges som pynt ovenpå
  9. Det hele bages ved 200 grader i 10 minutter.

Kagemand eller kagekone

Nem kagemand. Dejen er bolledej og velsmagende i sig selv. Mængde af remonce og pynt kan justeres ned eller op efter behag.

Ingredienser

1 Kagemand eller kagekone.

Kagedejen
  • 600 g mel
  • 200 g smør
  • 50 g sukker
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • 2 dl mælk
Remonce
  • 150 g smør
  • 250 g brun farin
  • 2 spsk kanel
Pynt
  • 400 – 500 flormelis
  • Slik efter smag og behag

Tilberedning

Kagedejen

Kagedejen tilberedes som normal bolle- eller brøddej:

  1. Smelt smørret forsigtigt i en gryde
  2. Tilsæt sukker og mælk
  3. Rør rundt og lad det afkøle en smule
  4. Smuldr gæret i og rør rundt til det hele er blandet uden klumper
  5. Hæld melet i en skål
  6. Hæld grydens indhold, og de øvrige ingredienser i skålen med melet
  7. Rør og ælt dejen. Der tilsættes evt. en smule ekstra mel, hvis dejen er for klistret.
  8. Når dejen er sammenhængende hældes den ud på bordet. (husk at strø lidt mel på bordet først)
  9. Dejen æltes og der strøs lidt mel på bordet ind i mellem for at undgå, at den hænger fast i bordet
  10. Dejen deles i 4 dele: Een del (ca. 2/3 af mængden) bliver til krop og arme, en anden del (ca halvdelen af resten) bliver til hovedet; og de sidste dele bliver til de 2 ben. 
  11. Hver enkelt del af dejen dels i 2, så der kan laves en bund og en overdel, der lægges over remoncen, når den er kommet på.
  12. Bagepladen gøres klar med bagepapir eller smøres i smør.
  13. Krop- og arme-delen rulles, så den kan dække en tredjedel af badevandene på tværs. Der skæres trekanter af dejen så armene bliver synlige.
  14. Tilsvarende formes hovedet og benene og lægges på badevandene Dejen “prikkes”, så remoncen ikke løber af, når den kommes på.
  15. Efter at remoncen er kommet på lægges resten af dejen ovenpå.
  16. Dejen trykkes sammen hele vejen langs kanterne, så remoncen holdes på plads.
  17. Kagemanden bages ved 200 grader i 20 minutter. (180 grader i varmluftovn).
Remoncen
  1. Smørret smeltes
  2. Puddersukker og kanel blandes i
  3. Remoncen fordeles på dejen, som ligger klar i badevandene

Pynt

Efter at kagemanden/konen er afkølet skal den pyntes.

  1. Rør flormelisen med lidt vand. Tilsæt en ganske lille smule vand ad gangen, da flormelissen meget nemt bliver for flydende.
  2. Smør flormelissen over hele kagemanden/konen med en kniv.
  3. (Man kan selvfølgelig, efter smag og behag farve hele, eller dele, af flormelisen med frugtfarve)
  4. Pynt med slik.

Mandelrand

Mandelranden, severet med figner og is, er én af vore traditionelle festdesserter. Denne dessert er i den lidt dyrere og omstændelige afdeling. Randen kan laves 1 – 2 dage i forvejen og den kan fryses. Der anvendes randform med hul i midten for is og figner.

Ingredienser

  • 150 g søde mandler
  • 15 stk bitre mandler (formindskes)
  • 125 g blødt smør
  • 300 g sukker
  • 4 æg
  • 1 dl piskefløde
  • 70 g rasp
  • 1 ds figner
  • ½ l vanilieis.

Tilberedning

  1. Mandlerne puttes i kogende vand og smuttes
  2. Mandlerne findeles, helst med persille hakker
  3. Pisk æggehviderne stive og hold dem parat i separat skål
  4. Smør og sukker røres godt i en anden skål
  5. Tilsæt æggeblommerne til massen een efter een, mens der røres
  6. Bland fløde, rasp og mandler i massen og rør grundigt
  7. Tilsæt de piskede æggehvider og rør forsigtigt
  8. Randform smøres med smør, eller smeltet smør og drysses med rasp
  9. Dejen puttes i randformen
  10. Bages midt i ovnen ved 170 grader i ca. 1 time
  11. Kagen vendes ud af formen, når den er kold.

Servering

Kagen serveres med fignerne i midten og vanilieisen ovenpå.

Desserten presenteres bedre såfremt kagen betrækkes med chokolade på ydersiden og halvt ind mod midten. Resten dækkes med vaniljeisen.

Kagen vinder ved at lagen fra fignerne og evt. lidt smeltet is trænger ind i kagen. Herved bliver den konfekt-agtig.

Kan anvendes som te- eller kaffe-kage uden is og figner; bare betrukket med chokolade og skåret i mindre stykker.

Muffins med bær

Muffins med solbær, ribs eller blåbær.

Ingredienser

6 muffins.

  • 2,5 dl solbær, ribs eller blåbær
  • 2 æg
  • 2,5 dl hvedemel
  • 1,25 dl sukker
  • 60 g mælk (sødmælk)
  • 50 g smør
  • 2 teskefulde bagepulver
  • 1 stang vanille
  • ½ teskefuld salt.

Tilberedning

  1. Tænd ovnen, og sæt den på 180 grader
  2. Smør muffinformene i smør, hvis nødvendigt (papirforme, gummi/plastikforme o.l. skal ikke smøres)
  3. Bland mel, sukker, vanille og salt
  4. Tilsæt smøret i små stykker
  5. Blandingen ‘hakkes’ med træske systematisk, så man til slut har en parmesanost-agtig masse
  6. Tilsæt bagepulver og mælk; og rør/ælt
  7. Tilsæt æg og rør/ælt til dejen er pæn sammenhængende
  8. Til slut tilsættes frugten og der røres forsigtigt
  9. Dejen kommes i formene
  10. Formene puttes i ovnen, når den er varm og de bager 30 minutter.

Pæretærte

Pæretærten kan spises straks efter bagningen; men smagen bliver ikke dårligere, hvis tærten får lov at stå en dag eller to.

Ingredienser

  • 1 portion tærtedej
  • 3½ ‘tunge’ pærer
  • 25 g hasselnødder
  • 3 spiseskefulde mørk farin
  • 1 kanelstang
  • 1 æg
  • Creme Fraiche eller piskefløde, som tilbehør. Mængde efter smag.

Tilberedning

  1. 1 portion tærtedej tilberedes. Se her hvordan.
  2. De hakkede hasselnøder, farinet og kanelen drysses over tærtebunden (evt. kan hasselnøderne, farinet og kanelen blendes i i foodprocesseren sammen)
  3. Pærerne skrælles og deles i halve. Kernehuset tages ud pærerne
  4. Lægges med den flade side nedad ovenpå fyldet på tærtebunden
  5. Den anden halvdel af tærtedejen rulles flad og lægges forsigtigt overpå pærerne og trykkes ned langs randen af tærteformen
  6. Ægget piskes med gaffel på lille tallerken og pensles på overfladen tærten bages 30 minutter ved 200 grader.

Servering

Pæretærten serveres med Creme Fraiche eller piskefløde.