Gennemse Kategori

Madopskrifter

Opskrifter fra min egen husholdning.

Hytteost

Enkel, nem og lækker måde at servere hytteost til frokost.

Ingredienser

  • 500 g hytteost
  • 1 grøn eller rød peberfrugt
  • 1 dusk dild.

Tilberedning

  1. Peberfrugten deles i to
  2. Indmaden tages ud og det hele skylles
  3. Peberfrugten hakkes i små terninger
  4. Hytteosten og terningerne blandes
  5. Hytteosten med terninger hældes i skål
  6. Hakket dild dryses over.

Is

Grundopskrift. Kan varieres – klassikeren er vanilleis, som blot kræver at der tilsættes vanillesukker.

Ingredienser

Ca. 12 personer.

  • 8,5 dl piskefløde
  • 1 dl sukker
  • Vanilje fra een vaniljestang, eller 1 spsk. vaniljesukker (hvis vaniljesukker anvendes reduceres sukkeret en smule)
  • 8 pasteuriserede æggeblommer.

Evt:

  • En plade madchokolade
  • Cacao
  • 1 – 2 citroner
  • 1 appelsin.

Tilberedning

  1. Sukker, vaniljesukker(hvis det anvendes) og æg piskes grundigt (7 – 9 minutter med fuld hastighed på mixeren)
  2. Fløden piskes – stop før den er alt for stiv.
  3. De to ting blandes – piskes evt. en smule
  4. Det hele hældes i form og sættes i fryseren. Om muligt: sæt formen direkte på fryse fladen, så isen fryses nedefra og op.

Servering

Isen vendes ud af formen og serveres på et pasende fad. Hvis isen er gennemfrosset er det en god ide at tage isen ud mindst en halv time, før den serveres.

Det ser godt ud hvis der hældes lidt varm kompot over isen på fadet. Kompotten kan også serveres til.


Variationer

Tilføj en smag

f.eks.:

  • 1 spiseskefuld vaniljesukker, eller lidt vaniljekorn(dette giver den gode gammeldags standard vaniljeis)
  • Revet Chokolade/cacao. Tilsættes til sidst før isen sættes i fryseren. Mængden varieres efter smag
  • Revet citronskal. Benyt mindst een citron. En smule af saften kan tilsættes
  • Revet appelsinskal.
  • Server isen med revet chokolade drysset over.

Kagemand eller kagekone

Nem kagemand. Dejen er bolledej og velsmagende i sig selv. Mængde af remonce og pynt kan justeres ned eller op efter behag.

Ingredienser

1 Kagemand eller kagekone.

Kagedejen
  • 600 g mel
  • 200 g smør
  • 50 g sukker
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • 2 dl mælk
Remonce
  • 150 g smør
  • 250 g brun farin
  • 2 spsk kanel
Pynt
  • 400 – 500 flormelis
  • Slik efter smag og behag

Tilberedning

Kagedejen

Kagedejen tilberedes som normal bolle- eller brøddej:

  1. Smelt smørret forsigtigt i en gryde
  2. Tilsæt sukker og mælk
  3. Rør rundt og lad det afkøle en smule
  4. Smuldr gæret i og rør rundt til det hele er blandet uden klumper
  5. Hæld melet i en skål
  6. Hæld grydens indhold, og de øvrige ingredienser i skålen med melet
  7. Rør og ælt dejen. Der tilsættes evt. en smule ekstra mel, hvis dejen er for klistret.
  8. Når dejen er sammenhængende hældes den ud på bordet. (husk at strø lidt mel på bordet først)
  9. Dejen æltes og der strøs lidt mel på bordet ind i mellem for at undgå, at den hænger fast i bordet
  10. Dejen deles i 4 dele: Een del (ca. 2/3 af mængden) bliver til krop og arme, en anden del (ca halvdelen af resten) bliver til hovedet; og de sidste dele bliver til de 2 ben. 
  11. Hver enkelt del af dejen dels i 2, så der kan laves en bund og en overdel, der lægges over remoncen, når den er kommet på.
  12. Bagepladen gøres klar med bagepapir eller smøres i smør.
  13. Krop- og arme-delen rulles, så den kan dække en tredjedel af badevandene på tværs. Der skæres trekanter af dejen så armene bliver synlige.
  14. Tilsvarende formes hovedet og benene og lægges på badevandene Dejen “prikkes”, så remoncen ikke løber af, når den kommes på.
  15. Efter at remoncen er kommet på lægges resten af dejen ovenpå.
  16. Dejen trykkes sammen hele vejen langs kanterne, så remoncen holdes på plads.
  17. Kagemanden bages ved 200 grader i 20 minutter. (180 grader i varmluftovn).
Remoncen
  1. Smørret smeltes
  2. Puddersukker og kanel blandes i
  3. Remoncen fordeles på dejen, som ligger klar i badevandene

Pynt

Efter at kagemanden/konen er afkølet skal den pyntes.

  1. Rør flormelisen med lidt vand. Tilsæt en ganske lille smule vand ad gangen, da flormelissen meget nemt bliver for flydende.
  2. Smør flormelissen over hele kagemanden/konen med en kniv.
  3. (Man kan selvfølgelig, efter smag og behag farve hele, eller dele, af flormelisen med frugtfarve)
  4. Pynt med slik.

Kartoffelsuppe

Med tomater, løg og agurk. 45 minutter. Hverdagsret. Kan varieres med hvad man har i køleskabet.

Ingredienser

  • 6 alm. kartofler
  • 4 lidt mindre tomater
  • 3 alm løg
  • ½ agurk
  • 30 g Smør
  • 1 teskefuld salt
  • citronsaft fra halv citron.

Tilberedning

  1. To kartofler snittes til pommes frites størrelse og steges i bunden af gryden i olie smør. Gemmes til senere
  2. Løgene snittes
  3. Tomaterne flås
  4. Resten af kartoflerne snittes i skiver og koges i vand sammen med de snittede løg og salt
  5. Efter 25 minutter tilsættes de flåede tomater og pommes fritene
  6. Det hele koger videre i 5 minutter gryden og tages af varmen
  7. Agurken rives i med de store huller i rivejernet
  8. Tilsæt citronsaften.

Kommandusens rugbrødslagkage

Helles opskrift fra vandrehjemmet på Rømø, opskrift formidlet af Siri.

Ingredienser

  • 4-5 æg (alt efter størrelsen)
  • 200 g sukker
  • 2 spk kakao
  • 1 spk mel
  • 2 store tsk bagepulver
  • 125 g revet/blendet mørkt, kernefrit rugbrød
  • Tyttebærsyltetøj
  • Flødeskum af 1/4 liter fløde
  • Evt. rom eller likør
  • Evt. chokolade til pynt.

Tilberedning

  1. Smør en springform grundigt og læg evt en cirkel bagepapir i bunden som smørres
  2. Del æggene i hvider og blommer og pisk hviderne stive
  3. I en anden skål piskes æggeblommer og sukker til sukkeret er opløst
  4. Mel, bagepulver, kakao og rugbrød blandes i en skål og blandes derefter i æggemassen
  5. De stiftpiskede æggehvider vendes forsigtigt i massen
  6. Dejen hældes i formen og bages ca 30 min. ved 175 grader midt i ovnen. Ovnen må ikke åbnes under bagning.

Servering

  1. Når kagen er kølet af skæres den forsigtigt midt igennem til to bunde.
  2. Hæld en smule rom på bundene
  3. Læg et lag tyttebærsyltetøj og halvdelen af flødeskummen på den nederste bund
  4. Læg den anden bund ovenpå og dæk den med resten af flødeskummen
  5. Pynt med revet chokolade.

Bunden er velegnet til frysning.

Kuvertbrød – kommen

Kommenskuvertbrød – Nem kuverbrød, eller bolle til maden.

Ingredienser

16 brød/boller.

  • 500 gr hvedemel
  • 50 g kommen
  • 50 gr smør. Kan delvis erstattes af olivenolie
  • 2½ dl sødmælk
  • 2½ dl yogurth, kærnemælk eller stivnet fløde fra køleskabet
  • 1 pakke gær
  • 2 tsk groft salt
  • 1 æg.

Tilberedning

  1. Melet og kommen afvejes og hældes i skålen
  2. Fedtstoffet og saltet lægges i en mindre gryde og det varmes op. Husk at tage gryden af varmen, når smøret er smeltet
  3. Hæld væskerne i gryden og rør rundt. Hermed har væsken passende temperatur til næste trin
  4. Gæret smuldres i gryden og der røres rundt til gærdet er opløst grydens indhold hældes i skålen med melet – og der røres grundigt
  5. Hvis der ikke anvendes maskine hældes dejen på et meldrysset bord, og der æltes
  6. Resultatet bliver bedst, såfremt der er tid til at lade dejen hæve mindst een gang. Efter hævningen slås dejen ned og den æltes igen
  7. Dejen rulles i pølse af længde som en underarm
  8. Med en kniv deles pølsen først på langs i to halvdele. Derefter skæres på tværs af de to halvdele, så der er 8 dele på hver halvdel – ialt 16 dejklumper
  9. Hver dejklump æltes i hånden, klumpen lægges på bordet, presses lidt og der laves et hul i midten. Dejstykket lægges på bagepladen
  10. Når alle 16 brød er lagt på pladen piskes et æg med en gaffel i en tallerken og stykkerne pensles
  11. Bages 15 min. i forvarmet ovn ved 190 grader.

Kyllingevingesuppe

Ingredienser

4 – 5 personer.

  • 6 – 8 kyllingevinger
  • 3 tørrede milde chillifrugter
  • 1 porre
  • 5 tykke gulerødder
  • Hvid, ikke-for-stærk rodfrugt, f.eks. ½ kålrabi eller 4 middelstore kartofler
  • Peber
  • Basilikum.

Tilberedning

  1. Evt. rester af fjer og dun fjernes fra kyllingevingerne
  2. Kyllingevingerne, chillifrugterne basilikummen og peberet puttes i stor forvarmet gryde
  3. Det hele svitses ved høj varme. Fortsæt til vingerne alle er pletvis brune, uden at være svedne
  4. Hæld vand i gryden til vingerne er næsten dækkede og skru ned for varmen
  5. Vingerne simrer, mens grøntsagerne tilberedes
  6. Grøntsagerne rengøres og snittes i småstykker – tykkelse af halv fingerbredde
  7. Grøntsagerne kommes i gryden, og der suppleres med vand, så det hele er lige dækket
  8. Det hele simrer videre med låg på i ca. 1½ time
  9. Smag til med salt.

Servering

Server med brød eller flutes.

Lammekølle med kartofler (Gratin Dauphinois)

God hovedret – relativ nem at tilberede, smager godt og er praktisk, når man venter gæster. Der er god tid til at rydde op mv. mens retten bliver færdig i ovnen.

Ingredienser

5 – 7 personer.

  • 1 lammekølle  1,75 kg
  • salt til kødet
  • friskkværnet peber til kødet
  • 40 g smør
  • 1,5 – 2 kg kartofler
  • 4 – 9 fed hvidløg
  • 2 3/4 dl sødmælk
  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 1/4 tsk. salt til kartoflerne
  • Godt ½ tsk. peber til kartoflerne
  • 1,5 tsk. mel.

Tilberedning

  1. Tænd ovnen og indstil den på 225 grader
  2. Gnid kødet med salt og peber
  3. Stik med spidsen af kødkniv huller i kødet og put de hele hvidløgsfed i hullerne. Fordel det over køllen. Antal efter egen smag. Gem et fed hvidløg til senere
  4. Smør ovnens bradepande
  5. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver – anvend evt. køkkenmaskine
  6. Kartoffelskiverne skylles i koldt vand i en skål og lægges til tørre på viskestykker. De duppes og presses med rene tørre viskestykker, så de ikke er våde længere
  7. Herefter lægges kartoflerne lagvis i bradepanden
  8. Mælken opvarmes forsigtigt
  9. Imens piskes fløden med een fed presset hvidløg, salt, peber og mel. Fløden hældes over kartoflerne og det hele gnides godt sammen
  10. Det hele ordnes pænt
  11. Mælken bringes til kogning og hældes over
  12. Læg køllen med den flade side opad på kartoflerne
  13. Sæt fadet midt i ovnen ved 225 grader i 30 minutter ( hvis varmluft: reducér temperaturen med 15-30%)
  14. Vend køllen og dæmp varmen til 160 grader og videresteg i 70 minutter(hvis varmluft: reducér temperaturen med med 20-25%)
  15. Sluk ovnen og lad ovndøren stå åben i 10 minutter før servering.

Bemærk at tiderne kan variere i forhold til lammekøllens vægt. Af hensyn til kartoflerne bør den samlede stegetid ikke være kortere end ca. 1 ½ time.

Servering

Skær lammekøllen for i passende stykker.

Løgtærte

Ingredienser

Mængderne i denne opskrift svarer til en tærteform med diameter på ca. 32 cm.

Tilberedning

  1. Tærtedejen tilberedes og forbages (klik her for at se hvorledes)
  2. Løgene snittes i foodprocessor (eller i snittes til ringe manuelt)
  3. Løgene svitses/sauteres i pande. Moderat til stærk varme. løgene skal være bløde og gennemsigtige – ikke brune. Giv det lidt tid. En del vand skal dampes ud af løgene i denne proces
  4. Løgene lægges i den forbagte tærtedej
  5. Creme fraiche, æg, hvidløg, muskatnød og mel blendes i foodprocessor og hældes over løgene
  6. Revet ost drysses evt. over
  7. Den anden halvdel af tærtedejen rulles og lægges forsigtigt på og trykkes ned langs randen af tærteformen
  8. Ægget piskes med gaffel på lille tallerken og pensles på overfladen
  9. Bages 45 minutter ved 190 grader.

Mandelrand

Mandelranden, severet med figner og is, er én af vore traditionelle festdesserter. Denne dessert er i den lidt dyrere og omstændelige afdeling. Randen kan laves 1 – 2 dage i forvejen og den kan fryses. Der anvendes randform med hul i midten for is og figner.

Ingredienser

  • 150 g søde mandler
  • 15 stk bitre mandler (formindskes)
  • 125 g blødt smør
  • 300 g sukker
  • 4 æg
  • 1 dl piskefløde
  • 70 g rasp
  • 1 ds figner
  • ½ l vanilieis.

Tilberedning

  1. Mandlerne puttes i kogende vand og smuttes
  2. Mandlerne findeles, helst med persille hakker
  3. Pisk æggehviderne stive og hold dem parat i separat skål
  4. Smør og sukker røres godt i en anden skål
  5. Tilsæt æggeblommerne til massen een efter een, mens der røres
  6. Bland fløde, rasp og mandler i massen og rør grundigt
  7. Tilsæt de piskede æggehvider og rør forsigtigt
  8. Randform smøres med smør, eller smeltet smør og drysses med rasp
  9. Dejen puttes i randformen
  10. Bages midt i ovnen ved 170 grader i ca. 1 time
  11. Kagen vendes ud af formen, når den er kold.

Servering

Kagen serveres med fignerne i midten og vanilieisen ovenpå.

Desserten presenteres bedre såfremt kagen betrækkes med chokolade på ydersiden og halvt ind mod midten. Resten dækkes med vaniljeisen.

Kagen vinder ved at lagen fra fignerne og evt. lidt smeltet is trænger ind i kagen. Herved bliver den konfekt-agtig.

Kan anvendes som te- eller kaffe-kage uden is og figner; bare betrukket med chokolade og skåret i mindre stykker.