Skidengaard

Af Mads Musholm.

Er omkring 1850 udstykket fra Musholm, og sønnen Peder derfra fik den. Han døde en snes år efter, hans enke Sofie blev så gift med Poul Futtrup en bror til Jens Stokholm, Kvistgård. Sofie var fra Tørring. Poul døde 1891, der var en begravelse, der blev talt om længe efter, der blev nydt meget spiritus. Mange mænd brugte da tit daglig en del af det. Sofie Skidengårds mænd ville også gerne nyde et glas, men hun var en myndig kone. der godt kunne holde orden på dem. Efter Pouls død solgte hun gården til Chr. Kallesøe fra Tørring, hans kone hed Doris og var fra Dybe. De korn mest sammen med folk derfra og følte sig vist ikke rigtig hjemme i Vandborg. 1911 købte de Nørre Kokholm i Tørring og solgte Skidengård til Erik fra Musholm, han blev gift 1912 med Maren fra Halgård i Tørring, hun døde af den spanske syge 1918. Nogle år efter blev Erik igen gift med Anne.

Senere på Skidensgaard

Af Erik Bertelsen

Ældre billeder af Skidensgaard
Dette billede må være fra omkring 1. verdenskrig. Skidengård set fra øst. Bemærk vinduerne i den gårdlænge der vender mod os. Vinduerne til venstre – de 6 buede eller små vinduer er hestestalden. De to større firkantede vinduer, som vi kan se, er karlekamre. De var i brug helt op til efter 2. verdenskrig.
Skidengaard set fra syd-øst. Sandsynligvis fra 1940-erne. Bemærk at gårdspladsen er delvist dækket af en græsplæne og at dele af taget på kostalden (øverst til venstre) stadig er dækket med stråtag. Se også det brede læbælte, som her er relativt nyplantet, mod vest. Erik var meget interesseret i havebrug og beskyttede haven mod den kraftige vestlige blæst. Den store køkkenhave, som strækkede sig fra gavlen af stuehuset ud til højre på billedet, lå mod øst – det bedst beskyttede sted for det vestjyske vejr.
Skidengaard set fra nord. Sandsynligvis fra begyndelsen, eller midten af 50-erne. De tre skorstene er der stadig, så opvarmningen foregik stadig med kakkelovne. Senere blev der installeret oliefyr og kun skorstenen til højre var i brug. Oliefyret stod i kælderen under køkkenet. De andre skorstene blev taget ned. (Harald installerede senere et kombifyr med ny skorsten helt til højre.). Stuehusets tag er stadig teglsten – senere blev i stedet lagt et eternittag. Bemærk at læ-beplantningen til højre, vest for haven, her er blevet større, og har taget den typiske vestjyske form, hvor beplantningen langsom bliver højere jo længere man kommer mod øst. Den salte vestenvind er hård. I øvrigt forekommer billedet kraftigt retoucheret – de to vinduer i stuehusets vestlige gavl på loftetagen er malet over. Taget over det tilbyggede skur vest for stuehuset ser også lidt “for pæn” ud.

Skidengaard var min bedstefars gård og min fars fødehjem. Min bedstefar Erik var gift to gange – hans første kone Maren døde af influenza i den store epidemi 1919. Erik og Maren fik tre børn. Senere giftede Erik sig med Anne og de fik 7 børn, heriblandt min far. I 1957 solgte Erik Skidengaard til sin søn Harald, som drev gården indtil 2006, hvor han døde.

Anne blev efter Eriks død, nytårsaften 1960, boende på Skidengaard indtil slutningen af 1960-erne, hvor hun flyttede til Vandborg by, hvor hun boede i et hus sammen med sin søster Agnes.

Indtil Haralds død var gården et samlingspunkt for familien. Mine forældre og os børn besøgte igennem alle årene jævnligt Skidengaard. Mens Anne stadig boede der, var jeg på “ferie” der, og sov i deres lille gæsteværelse. Med jævne mellemrum blev der i al den tid, som jeg kan huske, og indtil Haralds død, holdt større sammenkomster i Skidengaard for den samlede familie, som ellers var spredt over det meste af landet og i udlandet. Med Eriks samlede børneflok på 10 og deres familier og børn var det en stor flok, som havde et samlingspunkt.

Familiemedlemmer langvejsfra benyttede i mange år også Skidengaard som kombineret familie-besøgssted og sommerferiested, hvilket glædede Harald.

Det føles som om, at med Haralds død forsvandt en epoke.


Erik, Anna, Maren og Haralds gravstene er samlet i en smuk gruppe på Vandborg Kirkegård.

Billederne her er taget i juni 2019.

Erik og Annas gravsten.
Erik var indtil 1919 gift med Maren. Her hendes gravsteen.
Haralds gravsten.

Billeder fra Skidengaard kort efter Haralds død i 2006
Stuehuset ud mod gårdspladsen. De 3 skorstene er væk og den nye skorsten ses mod vest. Bortset fra det, blev stuehuset aldrig ombygget. Der var stadig to indgange – den daglige indgang til venstre og den “fine” indgang til højre. Fra den fine gang kunne man gå direkte ind i den fine stue, som lå mod nord ud til haven. Man kunne også gå til højre ind i det lille – oprindelige – gæsteværelse. Gik man til venstre kom man ind i et mindre badeværelse, som blev installeret i de sidste år Erik levede. Dette badeværelse var forbundet med soveværelset, som er bag ved de to vinduer til venstre for den fine indgang. Den fine indgang blev sjældent benyttet.
Stuehuset set fra nord – havesiden. Bemærk gyngen, som i al den tid, som jeg kan huske, var en stor attraktion for børn og voksne. Den var hængt op meget højt, så man kunne svinge virkeligt langt.
Kig langs med stuehuset ud mod vest. Bemærk det vestjyske lys. Gårdlænget, man ser til venstre, er ny. Harald rev den gamle kostald ned og byggede en stald for heste – hans store interesse.
Billede fra den daglige indgang, eller entre. Harald havde bevaret børne-knagerækken, som er noget af det første, som jeg kan huske fra Skidengaard. Børnevenligt og praktisk dengang der var mange børn i huset.
Fra entreen gik man normalt til højre og ind i dagligstuen. Man kunne gå ligeud og gennem en gang til køkkenet, eller man kunne gå til venstre og gå ind i et værelse, som jeg tror var børneværelse og senere blev det “fine” gæsteværelse. Fra gangen til køkkenet kunne man tage trappen op til loftet der var stort og åbent, samt havde tre værelser mod vest. Fra gangen til køkkenet var der også en dør til et badeværelse, som lå midt i huset.
Køkkenet – sandsynligvis det oprindelige køkken installeret før 1. verdenskrig. Harald jokede med det: “Det var da et held, at jeg ikke moderniserede køkkenet i 60-erne, så havde jeg været nødt til at forny igen her i 90-erne.”
Spisekammeret. Hvor køleskabet står var der en mad-elevator, der kunne hejse maden ned i kælderen. Elevatoren hang i en wire, der gik op gennem et hul i loftet og op over en talje. I den anden ende var en kampesten fastgjort. Det var nemt at hive elevatoren op, eller ned – jeg har selv gjort det, da jeg var barn. Det var køligere i kælderen, så elevatoren fungerede som køleskab. Hvis der var rigtig mange rester og ting der skulle gemmes køligt, blev stuepigen sendt ned for at tømme elevatoren, så næste sending kunne sænkes ned.
Det supermoderne gaskomfur, der blev sat op i begyndelsen af 1960-erne. Før da, blev maden tilberedt på gasblus på terassopladen til højre. Før da tænker jeg, at der har været et gammelt brænde-komfur i hjørnet. Bagved gaskomfuret var lågen til den gamle stenovn. Min far – født i 1923 – kan huske, at den jævnligt var i brug til brødbagning. Den blev tændt op for fuld blus om morgenen. Når den var godt varm, blev brændet og asken fjernet og brødene kom ind. Hvis der var mere varme, kunne man bage kager sidst på dagen. Da stenovnen blev opgivet, blev rummet bagved lavet om til et toilet med brusebad.
Kontoret med udgangen til haven. Kontoret var et slags gennemgangsrum mellem dagligstuen og den fine spisestue, samt mellem køkkenet og den fine spisestue. Skrivebordet er det samme som Erik havde.
Erik var i en årerække valgt til sognerådet i Vandborg og var kasserer. Som kasserer skulle han udbetale socialhjælp, så hver den første i måneden kom folk og fik udbetalt støtten. De ventede pænt i kø i dagligstuen, mens Anne serverede kaffe. Så kom de ind til Erik, som sad ved skrivebordet her og fik udbetalt pengene. Det var i øvrigt et utaknemmeligt job, at være kasserer – folk som arbejdede for kommunen, som vejmænd, eller håndværkere, der reparerede skolen, kom ofte og skulle have forskud. Erik var i stalden eller ude i marken, hvor de fik lidt penge; men det var svært at holde regnskab. Det job kostede vist Erik en hel del.
Erik og Annes gamle fine møbler, som stod i pæne-stuen.

2 kommentarer

  1. Hej Erik
    Det er virkelig fine billeder du har lagt op, og al den historie der følger med, så spændende at læse.

    Kh Mogens

Skriv et svar til Erik Bertelsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne webside benytter kun cookies nødvendige for beskyttelse af siden og brugerne.